HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



22.04.2021
Rift om Victor Svendsen - men han fortsætter i VEB

Indrømmet. Der har været kamp om Victor Svendsens underskrift til den kommende sæson, men heldigvis fortsætter den 25-årige hjørringenser i VEB-trøjen.

- Det er ingen hemmelighed, at Victor havde specielt ét spændende tilbud fra en anden ligaklub. Det tvang os til at finde flere penge, og her gik vores hovedsponsor Sparekassen Vendsyssel i den grad forrest. Også Fjordbak Byg, HjulmandKaptain og Trigon hjalp os i mål, siger VEB's formand, Jan R. Jensen.

Victor Svendsen ser frem til endnu en sæson i VEB.

- Jeg vil gerne spille for VEB, fordi vi har en stærk og sjov trup, som kan spille med om guldet, og samtidig give noget tilbage til Nordjylland, hvor jeg startede min badmintonkarriere. Så jeg glæder mig til endnu en sæson for VEB, fortæller Victor Svendsen.

Han overtager ansvaret som 1. herresingle efter Jan Ø. Jørgensen, som stopper sin aktive karriere.

- Det føles selvfølgelig super godt, og jer er stolt af det. Det bliver en spændende udfordring med mange gode kampe.

Hvordan vurderer du dine chancer?

- Jeg anser mine chancer som værende gode. Min udvikling er gået stille og roligt fremad, så jeg føler mig parat og klar til at vinde en masse kampe for VEB.

Hvad har du lært af Jan Ø. Jørgensen i denne sæson?


- Jan har været en stor hjælp og virkelig god til at lære fra sig. Jeg har spurgt Jan meget til råds og sugede det til mig, som jeg kan bruge i badmintonkarriere.

I morgen modtager du din cyklende cheftræner ved Brøndby Hallen. Har du en spændende overraskelse til ham, når han ankommer?

- Det har jeg helt sikkert. Jeg tror, det er en træt træner, der ankommer, så han har helt sikkert brug for lidt sødt, smiler Victor Svendsen.

VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen, cykler torsdag og fredag 325 kilometer fra Skagen til Brøndby Hallen for at samle penge ind til VEB. Du kan støtte på MobilePay 18954, hvis du vil vise din opbakning til VEB.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen