HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



12.08.2021
VEB har to spillere med i DM-finalerne i Esbjerg

Vendsyssel Elite Badminton har to spillere med i DM-finalerne fredag aften i Esbjerg. Det er den nybagte VEB-spiller Niclas Nøhr samt Victor Svendsen.

- Det er flot at stå med to spillere i finalen, og jeg er optimist og tror også på to guldmedaljer, siger VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen, der er tilbage som coach bag banerne efter en sygeperiode, som forhindrede ham i at deltage i Final 4 i slutningen af juni.

I fraværet af OL-guldvinderen Viktor Axelsen, Anders Antonsen og Rasmus Gemke er Victor Svendsen seedet 2 ved DM. Han stod til en finale mod topseedede Hans-Kristian Vittinghus, men Højbjerg-spilleren blev overraskende slået ud i går.

Det betyder, at Victor Svendsen møder Rasmus Messerschmidt fra Værløse i DM-finalen, som er programsat til at gå i gang kl. 18.30. Alle finaler kan følges direkte på TV2 Sport.

I torsdagens semifinale vandt VEB-spilleren uden problemer med 21/16, 21/11 over Ditlev Jæger Holm, som ligeledes kommer fra Værløse, der i øvrigt er VEB's åbningsmodstander i Badmintonligaen tirsdag 24. august i Arena Nord.

Niclas Nøhr var sammen med Amalie Magelund (Team Skælskør-Slagelse) på langt hårdere arbejde i semifinalen. Parret, som er topseedet, vandt 22/20, 20/22, 21/16 over Mai Surrow og Mathias Thyrri Jørgensen, begge fra Værløse.

I finalen kl. 17.00 venter Rikke Søby Hansen (Højbjerg) og Mikkel Mikkelsen (KMB2010).

VEB havde også Josefine R. Jensen og Magnus Johannesen med i Esbjerg. De nåede begge kvartfinalerne.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen