HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



10.03.2022
VICTOR Final 4: VEB vælger igen Værløse som modstander

Vendsyssel Elite Badminton vælger for andet år i træk Værløse som modstander i DM-semifinalerne. For et år siden tabte VEB 1-5 til Værløse efter en skuffende indsats, så valget kræver en forklaring.

– Sidste år gik det ikke helt efter bogen. Flere faktorer spillede ind, men vi var specielt udfordret i optakten. Så vi har valgt Værløse igen, fordi vi mener, at vi er et stærkere hold end dem, og det er mod dem, vi ser vores største chancer, siger VEB-træner Allan Kolbro Nielsen til Badminton Danmarks hjemmeside.

Som vinder af grundspillet kunne VEB vælge mellem Værløse og Højbjerg/VIA Biler.

– Alle hold i VICTOR Final 4 er stærke, så vi ved også, hvad vi er oppe imod. Værløse er et godt hold. De overrumpler mange hold i ligaen, fordi de står med ild i øjnene, men det er også det, vi gør. Vi er en enhed, og vi kæmper til det sidste. Når vi rammer topniveauet, skal vi kunne slå et hold som Værløse, vurderer VEB-træneren.

I grundspillet vandt VEB med 7-2 over Værløse. Det skete i sæsonpremieren på hjemmebane i Arena Nord. Her manglede Værløse dog doublespilerne Mathias Thyrri og Andreas Søndergaard, mens VEB stillede op uden Mathias Christiansen.

Allan Kolbro Nielsen er ikke i tvivl om, at VEB-truppen går på banen med mere ild i øjnene end sidste år, når VICTOR Final 4 afvikles 20.-21. april i Brøndby Hallen.

Til trods for at have vundet grundspillet ser VEB-træneren ikke nødvendigvis sit hold som favorit til at løbe med mesterskabet.

– Vores chancer for at gå hele vejen er til stede, men jeg ser Skovshoved som favorit, da de ikke har tabt en eneste kamp i grundspillet. Rammer vi topniveauet, kan vi slå alle sammen, men der er flere ting, der skal gå op i en højere enhed, siger Allan Kolbro Nielsen.

De to semifinaler - VEB-Værløse samt Skovshoved-Højbjerg/VIA Biler - begynder onsdag 20. april kl. 18.00. Bronzekampen og finalen afvikles torsdag 21. april kl. 18.00. Alle kampe livestreames. Der er ingen tv-dækning i år.




Grundspillet:
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB

Torsdag 5. september kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - RSL Odense OBK

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen