VEB's Kristian Nielsen vandt tre kampe og kvalificerede sig til semifinalerne i herresingle i Cyprus International 2007.
Kristian Nielsen imponerede specielt i anden runde. Her besejrede han på kun 19 minutter den semifinaleseedede portugiser, Marco Vasconcelos. Det skete med de overbevisende sejrscifre 21-4, 21-12.
I kvartfinalerne besejrede Kristian Nielsen tyskeren Yuhan Tan 21-15, 21-16. Desværre tabte VEB-spilleren i tre sæt i semifinalerne. Kristian vandt første sæt 21-19 over Kevin Gordon, Guatamala, men tabte derefter 12-21, 12-21.
Kevin Gordon blev i finalen besejret af Chetan Anand, som tirsdag aften tabte til Peter Rasmussen i Arena Nord.