HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



11.12.2008
Lillerød-VEB: 4-2 - MIX taber 20-22 i tredje sæt

Efter en spændende afslutning tabte VEB torsdag aften 2-4 i udekampen mod Lillerød. VEB var tæt på 3-3 og dermed Golden Set. Desværre tabte Mette van Dalm og Robert Blair 20-22 i tredje sæt i den næstsidste kamp.

Selv om VEB dermed tabte holdets sidste tre kampe i grundspillet, kvalificerer VEB sig til Mellemspillet - og dermed adgang til at spille om medaljer. Mellemspillet begynder 20. januar. Læs mere her.

- Vores indsats i Lillerød var klart bedre end mod Gentofte og BS København, og det er træls, at vi ikke fik point med hjem. Spillerne havde fortjent mere i aften, men de marginaler, som var med os i begyndelsen af sæsonen, har været imod os i de tre sidste kampe, mener VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

VEB foran 1-0:
1. herresingle:
Martin Bille - Eric Pang: 13-21, 16-21.

- Pang kørte over Bille. Der var klasseforskel, siger sportschef Peter R. Jensen.

Lillerød udligner til 1-1:
Herredouble:

Peter Steffensen/Michael Lamp - Thomas Røjkjær/Janek Roos: 21-17, 21-18.

- Thomas og Janek kæmpede godt, men valgte ind imellem nogle dumme løsninger. De ærgrede sig meget bagefter, for de de sad med fornemmelsen, at de lige så godt kunne have vundet, fortæller Peter R. Jensen.

Lillerød foran 2-1:
Damedouble:
Ann Nielsen/Sara Runesten - Dorte Ledet/Camilla Sørensen: 21-5, 21-16.

- Dorte og Camilla spillede for langsomt i første sæt, men i andet sæt tog de initiativet og fik Dorte frem til nettet. Det var dog ikke nok mod det stærke Lillerød-par, oplyser sportschefen.

VEB udligner til 2-2:
Damesingle:

Rong Bo - Judith Meulendijks: 7-21, 21-12, 17-21.

- En mærkelig kamp med nogle usædvanlige cifre. Judith vandt, fordi hun spillede simpelt til sidst. Hun holdt bolden i gang og lod kineseren lave fejlene, siger Peter R. Jensen.

Lillerød foran 3-2
Mixeddouble:

Jacob Chemnitz/Julie Houmann - Robert Blair/Mette van Dalm: 21-16, 16-21, 22-20.

Lillerøds træner, Flemming Wiberg, udtalte inden kampen, at Lillerød umuligt kunne tabe mixeddoublen. Ikke desto mindre førte VEB-parret 7-2 og 11-8 i tredje sæt. Mette og Robert kom bagud 18-20, overlevede begge matchbolde, og bagud 20-21 havde de to kæmpe chancer for at afgøre duellen. Lillerød-parret præsterede et par mirakelredninger og tog stikket hjem.

- Mette gjorde det godt. Hun skulle lige vænne sig til at spille mixeddouble, men i andet og tredje sæt løftede hun sit spil og placerede sig rigtigt på banen. Blair dirigerede og viste, hvorfor han er nr. otte i verden i mixeddouble, udtaler Peter R. Jensen.

Lillerød vinder 4-2:
2. herresingle:

Petr Koukal - Kristian Nielsen: 21-18, 21-15.

- Kristian spillede, som vi kender ham. I perioder kørte det fantastisk, men pludselig smed han 6-7 point i træk, lyder meldingen fra sportschefen.


Resultater fra aftenens to andre kampe i Badmintonligaen:
Århus Elite Badminton - Team Skælskør/Slagelse: 1-5
Genftofte - Greve: 0-6




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen