HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



02.02.2009
Ærgerligt VEB-nederlag i Greve

Badmintonligaen er blevet mere jævnbyrdig, som sæsonen er skredet frem. Det blev understreget i aften, hvor VEB var meget tæt på at erobre point i Greve, mens Lillerød og Værløse besejrede henholdsvis BS København og Team Skælskør/Slagelse.

VEB tabte 2-4 til Greves forsvarende mestre. Og bagefter ærgrede træner Claus Poulsen sig:

- Vi kæmpede røven ud af bukserne, men jeg ærgrer mig meget over, at vi ikke formår at vinde de tætte kampe. Vi manglede lige fem procent. Det skal vi hjem og arbejde med, siger Claus Poulsen.

Han glædede sig over, at VEB for tredje kamp i træk i Medaljeslutspillet holdt et højt niveau.

- Stor ros til spillerne for at vise en flot indstilling en mandag aften i Greve, understreger VEB-træneren.

Stillingen var 1-1 efter første runde. Mette van Dalm og Judith Meulendijks vandt som håbet i to sæt over Britta Andersen og Mie Schjøtt. VEB-parret var bagud 9-14 i første sæt, men sejrede 21-18, 21-16.

- Mette og Judith spillede taktisk perfekt og meget disciplineret.

I herredouble tabte Janek Roos og Thomas Røjkjær til Lars Paaske og Jens Eriksen. 21-11, 21-13 lød Greve-parrets sejrscifre.

Holdkampen blev afgjort i anden runde, hvor Eric Pang mødte Kenneth Jonassen, mens Lærke Folsted prøvede kræfter med Tinna Helgadottir. Begge kampe lå længe på vippen. VEB kunne i bedste fald have bragt sig foran 3-1, men endte desværre med at komme bagud 1-3.

Eric Pang tabte 11-21, 21-19, 10-21. Pang spillede flot i andet sæt og bragte sig foran 2-0 i tredje sæt. Herefter skiftede opgøret karakter, og den spillende Greve-træner havde desværre flere kræfter i behold end VEB-spilleren.

Pang var ifølge Claus Poulsen mærket af, at han spillede hollandske mesterskaber fredag, lørdag og søndag - og i øvrigt blev hollandsk mester med en finalesejr over Dick Palayma.

- Pang spillede et meget fint taktisk andet sæt, men formåede ikke at slå til i tredje sæt, der blev spillet i Kenneths tempo og på hans præmisser. Det er tydeligt, at Pang trænger til ro efter nogle travle uger i Sverige, Danmark og Holland, mener Claus Poulsen.

Endnu tættere var VEB på gevinst i damesingle. Lærke førte 17-14 i tredje sæt, men tabte 20-22, 21-13, 18-21.

- Lærke fightede fantastisk. Jeg er ovenud tilfreds med hendes indsats. Hun spillede fremragende, men hun mangler stadig selv at kunne afgøre duellerne.

Surt show for VEB, for nu var kampen reelt afgjort. Robert Blair sneede inde i Birmingham, og hans afløser, debutanten Claus Poulsen, var chanceløs i mixeddouble med Rikke Olsen Siegemund. Parret  tabte 21-21, 13-21 til den tidligere VEB-spiller Christinna Pedersen og polakken Robert Mateusiak.

- Hvad skal jeg sige? Jeg ved, hvad jeg skal gøre taktisk, men jeg kan ikke være med i tempoet. Jeg hører ikke til i ligaen, og vi kunne ikke gøre det meget bedre. 

Inden den kamp blev afgjort, besejrede Peter Rasmussen skadede Jens Kristian Leth. Peter vandt 21-15 i første sæt, og i begyndelsen af andet sæt trak Greve-spilleren sig.

Nederlaget - og Lillerøds sejr over BS København - betyder, at VEB dumper ned på sjette- og sidstepladsen i Medaljeslutspillet. Med to runder igen står vi til at møde Værløse på udebane i kvartfinalen.

- Vi går efter femtepladsen nu, og vi skal fortsætte de flotte takter, så vi sender signaler til de andre hold om, at vi er et svært hold at slå, siger Claus Poulsen.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen