HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



27.04.2009
Afgående VEB-træner opfordrer ledelsen til at svinge pisken over spillerne

En hårdere kurs over for spillerne, flere træningssamlinger og et tættere forhold mellem tilskuerne og spillerne. Sådan lyder VEB-træner Claus Poulsens gode råd til ledelsen i VEB, inden han begynder som assisterende landstræner i DBF.

- Ledelsen skal huske, at det er en forretning at have et hold i Badmintonligaen. Det er nødvendigt med en hårdere kurs over for spillerne. De skal indlægges til at deltage i minimum tre træningssamlinger i Frederikshavn om året. Det skal være et krav, at alle spillere kommer. Ronaldo melder jo heller ikke afbud, når Manchester United tager på træningslejr, udtaler Claus Poulsen.

I modsætning til konkurrenterne i Badmintonligaen træner VEB's spillere ikke sammen hver uge. Derfor er træningssamlingerne ifølge Claus Poulsen ekstremt vigtige.

- Vi havde aftalt en træningssamling inden kvartfinalen mod Værløse. Forskellige afbud gjorde, at den blev aflyst. Samlingen skaber en god atmosfære og stemning blandt spillerne, og den kunne måske have givet os 10-15 procent mere, så vi havde vundet over Værløse, vurderer Claus Poulsen.

Han råder også VEB til at bruge samlingerne til at øge nærværet mellem på den ene side spillerne og på den anden side lederne, de frivillige hjælpere, ungdomsspillerne og tilskuerne.

- Jeg er sikker på, at VEB's modstandere betragter Arena Nord som et sted, hvor der er styr på tingene. Men jeg føler ikke, at Arena Nord er VEB's hule, ligesom vi kender det fra især Greves hjemmebane. Det er min påstånd, at hovedparten af VEB's tilskuere kommer lige så meget for at se Peter Gade og de andre stjerner som for at se VEB vinde.

- Jeg mangler vildskab og større egoisme. Det kræver i mine øjne, at tilskuerne skal lære VEB's spillere bedre at kende. De skal have et tættere forhold til hinanden. Det vil derfor være en god idé at invitere VEB's 600 tilskuere med til nogle af træningssamlingerne, mener Claus Poulsen.

På falderebet opfordrer Claus Poulsen landets nordligste ligaklub til at være endnu mere offensiv og ambitiøs, når det handler om målsætningen.

- Her efterlyser jeg en anden mentalitet fra VEB's side. Ledelsen og spillerne skal gå målrettet efter at vinde medaljer, mener Claus Poulsen.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen