HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



07.11.2009
Historisk VEB-sejr over KMB med bismag

VEB erobrede fredag aften sin første sejr over KMB nogensinde i Badmintonligaen. Alligevel kunne hovedparten af de 325 tilskuere ikke lade være med at ærgre sig lidt over, at VEB "kun" vandt 4-3.

Foran 3-2 i holdkampen havde Simon Mollyhus og Robert Blair grebet om Mikkel Elbjørn og Jonas Rasmussen i tredje sæt i den afgørende herredouble. VEB-parret førte 18-10.

Desværre skete det ufattelige. KMB snuppede 11 point på stribe og udlignede til 3-3. Først dømte servedommer Lis Kjær overhåndsserv mod Simon Mollyhus. Serven over til Mikkel Elbjørn, som herefter knaldede 10 fantastiske server af sted.

Fra 10-18 til 21-18. Jubel i KMB-lejren, og nærmest knockout-stemning blandt hjemmeholdets spillere.

- Impossible, sagde Robert Blair og rystede på hovedet.

- Vi lærte igen, at sættet først er slut, når du har 21 point, udtalte Simon Mollyhus, som en time efter kampen stadig rystede på hovedet af VEB-parrets kollaps.

I Golden Set havde VEB's sportschef, Peter R. Jensen, valget mellem dame- og herredouble. Det blev som ventet damedouble. VEB var dog nødt til at skifte ud, da Mette van Dalm havde problemer med akillessenen. I stedet spillede Helene Kirkegaard og Camilla Sørensen sammen.

Og hvor var det flot af VEB-pigerne, som de tog teten fra start. Helene Kirkegaard spillede sit absolut bedste sæt i VEB-trøjen, og Camilla fortsatte de flotte takter fra damesinglen tidligere på aftenen.

Ann Lou Jørgensen og Pernille Harder fik ikke et ben til jorden. Helene og Camilla vandt 21-13 efter en overbevisende præstation, som heldigvis betød, at aftenen sluttede lykkeligt for hjemmeholdet.

Humøret blev bestemt ikke dårligere af, at Nordsjælland vandt 4-3 over Gentofte. Dermed forsvarede VEB sin plads i Top 6. VEB har fem point og er henholdsvis ét og to point foran Gentofte og Nordsjælland.

Holdkampen bød i øvrigt på lutter favoritsejre. Eric Pang bragte VEB foran 1-0. Hollænderen var bagud 0-5 i første sæt til Peter Mikkelsen, men Pang var skarp og fokuseret og vandt 21-17, 21-11. Hans fjerde sejr ud af fem mulige i denne sæson.

Kristian Midtgaard tabte 16-21, 16-21 til Rune Ulsing. VEB-spilleren var foran flere gange, men Ulsing var generelt en tand bedre end Midtgaard.

KMB kom foran 2-1, da Michael Søgaard og Ann Lou Jørgensen vandt 21-13, 21-11 over Peter Steffensen og Rikke Axelsen. VEB-parret kæmpede fint, men defensivt havde parret svært ved at dæmme op for Michael Søgaard.

Camilla Sørensen udlignede til 2-2. Hun udspillede Anne Marie Pedersen, som tydeligvis var frustreret over, at VEB-spilleren kunne spille så koncentreret og tålmodigt. 21-10, 21-9 vandt Camilla. Kampens klart flotteste VEB-præstation.

Det blev også 3-2 til VEB, da Helene Kirkegaard og Mette van Dalm vandt 21-9, 21-14 over Pernille Harder og Maja Bech. En noget større sejr end forventet.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen