VEB-spillere klar til kvartfinalerne i Grand Prix-turnering
Det går godt for VEB-spillerne i Grand Prix-turneringen Bitburger Open. Robert Blair er klar til kvartfinalerne i både mixeddouble og herredouble.
Det samme er Christinna Pedersen i damedouble, hvor hun spiller sammen med Mie Schjøtt. Parret vandt i ottendelsfinalerne over et seedet tysk par. Derimod røg Anup Sridhar skuffende ud i ottendedelsfinalerne. Anup, der var seedet til semifinalerne, tabte 12-21, 19-21 til den tyske kvalifikationsspiller Mark Zwiebler. VEB's Kristian Nielsen deltog i de åbne bulgarske mesterskaber, men tabte i første runde 25-27, 17-21 til Ville Lang.