HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



11.01.2011
VEB slutter på sjettepladsen efter skuffende indsats mod Aarhus

VEB slutter på en skuffende sjetteplads i grundspillet efter at have tabt 2-4 hjemme i Arena Nord til Team Aarhus. Næsten 500 tilskuere var på plads for at heppe på VEB, men de gik slemt skuffede hjem.

Skuffelsen lyste også ud af VEB's tavse sportschef, Peter R. Jensen, i minutterne efter at Jonas Rasmussen og Simon Mollyhus med deres sjette sejr i denne sæson trods alt reducerede til slutresultatet 2-4.

- Vores placering er fortjent. Vi ligger, som vi har spillet. Vi har vundet over de fire hold, der ligger under os, og vi har tabt til de fem hold, der ligger over os, konstaterede sportschefen.

Det var faktisk en knivskarp analyse på dette tidspunkt, hvor planen jo var, at VEB-spillerne skulle have jublet over at have overtaget fjerdepladsen og dermed sikret sig fordel af hjemmebane i kvartfinalerne.

Sådan gik det desværre ikke. Først og fremmest tabte VEB 2-4 til Team Aarhus. Efterfølgende kunne VEB så endda konstatere, at selv ikke en 4-2 sejr havde været nok til at fravriste fjerdepladsen fra Lillerød, som uventet erobrede et point mod Team Skælskør-Slagelse. Nu blev det i stedet Team Aarhus, som endte på fjerdepladsen.

Kristian Midtgaard sad tilbage med den mest bitre smag i munden af VEB-spillerne. Han tabte 17-21 i tredje sæt til Morten Brødbæk. Det kostede hjemmeholdet et Golden Set. Midtgaard tabte første sæt og var i tovene i andet sæt (7-11). Til gengæld førte han 15-11 i afgørende sæt, men tabte fire point på godt et minut. Brødbæk vandt sættet 21-17.

Stærkt spillet af den 18-årige århusianer, som var tvunget til at vinde sin kamp, hvis Aarhus skulle op på fjerdepladsen. Til gengæld må vi give 30-årige Midtgaard karakteren "dumpet". Det virkede som om, at hans 12 år yngre modstander spillede med større rutine i den spændende afslutning.

Heller ikke Eric Pang leverede en tilfredsstillende indsats i opgøret mod Jan Ø. Jørgensen. Pang tabte 15-21, 12-21 - ét af hollænderens største nederlag nogensinde til den 23-årige nordjyde, som er nr. 10 på verdensranglisten. Pang lignede på intet tidspunkt en mand, som var gået på banen for at levere overraskelsen.

Nederlaget i mixeddoublen til Anastasia Russkikh og Rune Dyhr får stemplet "acceptabelt". Første sæt var i perioder velspillet og meget spændende. Desværre vandt Mie Schjøtt og Anders Skaarup 21-19. Det lammede især Rune Dyhr, så VEB-parret fik blot ni point i andet sæt.

17-årige Rikke Axelsen og 16-årige Kristina Weesgaard slap igen okay fra damedoublen. De kæmpede det bedste, de har lært, men tabte 13-21, 9-21 til Lena Frier og Line Kruse.

Ud over Simon Moyllyhus og Jonas Rasmussen var der sejr til VEB's damesingle. Canadieren Anna Rice besejrede Maria Herskind med 21-9, 21-11. En overbevisende indsats af Anna Rice.

Hvorfor slutter VEB efter Lillerød og Team Aarhus? Ja, svaret findes ikke mindst i klubbernes indbyrdes kampe. VEB tabte fem ud af seks singler mod de to hold. Målet var at vinde fem singlekampe mod Lillerød og Team Aarhus, men Kristian Midtgaard tabte begge sine kampe, ligesom Eric Pang og Anna Rice tabte i Lillerød.

VEB tager 2 point med over i Mellemspillet, hvor modstanderne bliver Lillerød (4 point), Skovshoved (1 point) og Gentofte (0 point). VEB forventer at få hjemmekampe mod Lillerød og Gentofte.

De to bedste kvalificerer sig til kvartfinalerne mod nr. 3 og 4 i den pulje, hvor Team Skælskør/Slagelse (4 point), Greve (2 point), Værløse (1 point) og Team Aarhus (0 point) mødes.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen