HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



02.09.2011
VEB vil have point med hjem fra Sjælland

Holdene til mandagens tv-kamp mellem Team Skælskør/Slagelse og VEB er blevet offentliggjort i dag, og VEB har foretaget tre rokeringer.

Camilla Sørensen rykkes over i damesingle, hvor hun skal spille mod Mette Poulsen. Det er en kamp, hvor Camilla er favorit, selv om hun endnu ikke er i topform efter sin lange skadespause.

Det samme er Peter Mikkelsen i anden herresingle mod talentfulde Kim Bruun. Peter skal dog spille op til sit bedste for at indfri de forventinger, vi har til ham i dette opgør.

I mixeddouble er TSS tårnhøj favorit. De stiller op med polakkerne Nadiezda Zieba og Robert Mateusiak, mens vi her kommer med Rikke Axelsen og Zvonimir Durkinjak. Thomas Laybourn er ikke med i dette opgør, fordi vi passer på med ikke at overbelaste ham.

Sjællænderne er mindst lige så store favoritter i herredouble. Her får VEB-spillerne Nikolaj Overgård og debutanten Nicky Bach fornøjelsen af at stå over for Carsten Mogensen og Joachim Fischer.

I første herresingle er Hans-Kristian Vittinghus kneben favorit mod Eric Pang, men på en rigtig god dag vinder VEB's solide hollænder, som dog skal spille bedre end torsdag aften.

Endelig ser tv-kampens åbningsopgør meget spændende ud. Lena Frier og Yao Jie er sat sammen i et forsøg på at overraske sjællænderne, som her stiller op med Britta Andersen og Mie Schjøtt.

- Vi har fået den opstilling, som vi ønskede. Nu er det op til os selv at gribe chancen og få point med hjem. Muligheden er der helt sikkert, mener VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

De to andre tv-opgør er første herresingle og herredouble. Kampen sendes direkte på TV2Sport fra kl. 19.00.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen