HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



22.09.2011
VEB taber protest mod Team Skælskør-Slagelse

Holdturneringsudvalget i Badminton Danmark har afvist VEB's protest mod Team Skælskør-Slagelse i ligakampen mandag 5. september i Slagelse. Det betyder, at TSS-sejren på 4-2 står ved magt.

Sagen handlede om, at TSS mandag eftermiddag foretog en overraskende udskiftning. Hollænderen Judith Meulendijks afløste en ifølge TSS skadet Mette Poulsen. VEB påstod, at Mette Poulsen ikke var skadet.

- Vi mente også, at vi havde dokumentationen i orden. Vi fremlagde blandt andet en korrespondance fra Facebook, hvor Mette Poulsen selv skrev, at hun godt kunne have spillet. Og det gjorde hun vel at mærke seks timer før kampen, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

Han finder det samtidig påfaldende, at TSS-træner Michael Kjeldsen allerede fredag eftermiddag - kort efter offentliggørelsen af de to hold - ringede til Badminton Danmark for at høre, om han kunne sætte Judith Meulendijks ind som reserve, hvis Mette Poulsen blev skadet.

Interessant er det endvidere, at Mette Poulsen hele weekenden deltog i en åben turnering i Aarhus - hvor hun gennemførte alle sine kampe.

- Men mandag, da hun skulle spille mod os, var hun skadet. Eller det vil sige, det mener TSS. Mette Poulsen skriver jo selv, at hun godt kunne have spillet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Holdturneringsudvalgets afgørelse er forkert, men vi stopper kampen her i skuffelse, siger Peter R. Jensen.

Udvalget bemærker i øvrigt, at privat korrespondance mellem to personer ikke - uden tilladelse fra begge personer - må videregives i offentlig sammenhæng.

- Jeg er på alle måder skuffet over indholdet i kendelsen, og det er bemærkelsesværdigt, at det tydeligvis er klubberne, der skal afgøre, om en spiller er skadet eller ej. Jeg forudser allerede, at vi i resten af sæsonen får nogle alternative holdopstillinger at se ved offentliggørelsen, siger Peter R. Jensen.




Tirsdag 15. december kl. 19.00 i Arena Nord

VEB - Skovshoved




VEB's hjemmebane
Her træner VEB
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen