HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



17.01.2012
VEB vinder 4-3 ude over Jan Ø. Jørgensen og co.

VEB afsluttede grundspillet med en flot 4-3 sejr på udebane over Skovshoved. Sejren blev sikret i Golden Set, hvor en uvant mixeddouble-konstellation overraskede mod Skovshoveds favoritter.

- Det var fedt at få en sejr med hjem. Nu er vi for alvor klar til slutspillet, hvor vi går efter andenpladsen, selv om det kræver en sejr i Greve, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

VEB slutter grundspillet på en flot tredjeplads. Holdets bedste placering nogensinde i Ligaen.

Stillingen var som ventet 1-1 efter første runde. Yao Jie besejrede Mette K. Pedersen med 21-17, 21-10, mens Kristina Weesgaard og Nicky Bach tabte 12-21, 13-21 til Julie Houmann og Mads Pieler Kolding.

Herefter gjaldt det aftenens to med spænding imødesete herresingler: Eric Pang mod Jan Ø. Jørgensen og Peter Mikkelsen mod Christian Lind. 

Eric Pang førte 11-10 i første sæt og hele 11-4 i andet sæt, men tabte alligevel i to sæt til den formstærke Skovhoved-spiller, som for en uge siden vandt over selveste Lin Dan fra Kina. 

Ærgerligt - men også for dårligt - at VEB's hollænder ikke kunne forsvare sin føring på syv point i andet sæt, men han måtte notere et nederlag på 15-21, 18-21. 

- En godkendt indsats af Pang. Han spillede noget af det bedste længe, lyder det fra sportschefen.

Til gengæld lykkedes det for Peter Mikkelsen at vinde sin niende sejr i træk i VEB-trøjen. Han forbliver dermed ubesejret i grundspillet. For Christian Lind var det sæsonens første liganederlag. Peter Mikkelsen vandt 21-17, 21-14.

- Peter spillede på et højt niveau. Det er imponerende. Han havde fuldstændigt styr på Lind, siger Peter R. Jensen.

Sæsonens store positive VEB-overraskelse, herredoublen med kroaten Zvonimir Durkinjak og Nikolaj Overgaard, bragte herefter VEB foran med 3-2. det skete med sejr på 21-16, 21-18 over Morten Spurr og Jonas Glyager. Førstnævnte afløste Skovshoveds tidligere VEB-spiller Simon Mollyhus, som afsonede karantæne.

- Det var en mærkelig kamp på et lavt niveau. Det positive er, at vi blev ved med og tro på det, selv om vi var bagud 10-16 i første sæt.

Mens vores herredouble har været en sand fornøjelse at følge, må vi desværre konstatere, at der er grus i maskineriet i damedoublen med Camilla Sørensen og Lena Frier. I aften tabte de 18-21, 13-21 til Mette Schjoldager og Mette Viscovich.

- Vi spillede okay, men der er for lidt initiativ hos os. Det skal vi finde en løsning på, udtaler Peter R. Jensen.

Dermed var det - meget symbolsk - grundspillets mest solide VEB-spillere, som sikrede de tre sejre og dermed mindst ét point til gæsterne.

Golden Set blev et opgør i mixeddouble, hvor Peter R. Jensen sammensatte en helt ny konstellation. Lena Frier og Zvonimir Durkinjak udfordrede Julie Houmann og Mads Pieler Kolding.

VEB-duoen bragte sig foran med 11-7, og Durkinjak/Frier øgede til 15-9. Tre point i træk til hjemmeholdet: 12-15. Kom nu, VEB. Sådan. 18-13 til Frier og Durkinjak. Skovshoved kommer på 16-19, men VEB vinder 21-17.

Det var anden udekamp i træk, hvor VEB's Zvonimir Durkinjak blev matchvinder i Golden Set.

- Det var godt at se Frier og Durkinjak sammen i mixeddouble. Det var faktisk planlagt, inden vi tog af sted, hvis muligheden bød sig, oplyser Peter R. Jensen.

I slutspillet er VEB i pulje med nr. 1, Skælskør/Slagelse, nr. 2, Greve, og nr. 4, Værløse. Kun opgøret mod Skælskør/Slagelse spilles i Arena Nord. Spilledatoerne er 26. januar, 6. og 9. februar.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen