HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



06.02.2012
VEB vinder i Golden Set i Farum Arena

VEB besejrede mandag aften Værløse med 4-3 på udebane i Farum Arena. Det skete i Golden Set, hvor Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak overraskende vandt 22-20 over Anders Kristiansen og Rasmus Mangor.

VEB-parret kom bagud 1-4, men bragte sig foran med både 11-7 og 15-13. Værløse-parret tilspillede sig en matchbold ved stillingen 20-19, men tre VEB-point i træk afgjorde den spændende kamp. Dermed revancherede VEB sig for det skuffende 2-4 nederlag i december, da Værløse gæstede Frederikshavn.

- Det er utroligt, at jeg bare kan sætte "Jak" (Durkinjak, red.) ind i det Golden Set, og så vinder vi. Det er hans tredje sejr med tre forskellige makkere i Golden Set. Vi fik lagt et godt tryk, som de ikke kunne modstå, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

Med sejren er VEB nu to point foran Værløse inden sidste spillerunde i mellemspillet på torsdag aften. Meget tyder derfor på, at VEB slutter på tredjepladsen og skal møde AB Aarhus på hjemmebane i kvartfinalerne - formentlig søndag 26. februar kl. 12.00 i Arena Nord, i øvrigt sidste dag i skolernes vinterferie.

- Sejren i Værløse giver os endnu mere selvtillid. Jeg kan ikke huske, hvornår vi senest har vundet i Farum, udtaler en glad Peter R. Jensen.


Aftenens resultater i Farum Arena:
1.HS
:
Kasper Ipsen - Eric Pang: 16-21, 8-21.

HD:
Rasmus Mangor/Anders Kristiansen - Nicky Back/Nikolaj Overgaard: 21-16, 21-17.

2.HS:
Emil Vind - Peter Mikkelsen: 11-21, 11-21.

DS:
Tine Baun - Yao Jie: 2-0, walk over.

MIX:
Karina Sørensen/Rene Mattisson - Lena Frier/Zvonimir Durkinjak: 17-21, 21-23.

DD:
Tinna Helgadottir/Maria Helsbøl - Camilla Sørensen/Kristina Weesgaard: 21-11, 21-14.

Eric Pang kom til Danmark som nybagt hollandsk mester. For fjerde år i træk lykkedes det VEB-spilleren af besejre Dicky Palayma i finalen. 

Kasper Ipsen nåede semifinalerne ved DM, men i aften var Eric Pang - for anden ligakamp i træk mellem de to - flere klasser bedre. 1-0 til VEB.

- Han sad totalt på ham, og vi havde lagt den rigtige taktik. Han styrede det hele, og det var dejligt, at han også sad på Ipsen i begyndelsen af andet sæt.

Værløse udlignede til 1-1 ved at indfri favoritrollen i herredouble, hvor Nicky Back og Nikolaj Overgaard dog faldt med æren i behold.

- Det synes jeg faktisk, at de gjorde. De var godt med, og det gav Nikolaj troen i Golden Set senere i kampen, mener Peter R. Jensen.

Det blev hurtigt 2-1 til hjemmeholdet, idet Yao Jie måtte trække sig med en skade ved stillingen 2-0 i første sæt mod den nykårede danmarksmester Tine Baun. 

- Yao Jie har problemer med baglåret, men vi troede, at hun kunne spille. Det viste sig desværre, at det kunne hun ikke, oplyser VEB's sportschef.

Peter Mikkelsen udlignede til 2-2, da han knusende overlegent erobrede sin 11. sejr i 11 kampe i VEB-trøjen. I andet sæt førte VEB-spillere med uhørte 13-1.

- Mr. 100 procent. Han brugte Emil Vind til at tørre gulv med. Ingen kan slå Peter, når han er så motiveret. Det var en fornøjelse.

Gravide Lena Frier og Zvonimir Durkinjak sørgede for en 3-2 føring til VEB. I andet sæt overlevede de en enkelt sætbold.

- Jeg var glad for, vi lukkede den i to. Det var ikke en køn kamp. Lena var rusten efter fem dage med sygdom, men flot at de lukkede kampen.

Den ordinære kamp sluttede dog 3-3, da Camilla Sørensen og Kristina Weesgaard ikke kunne stille noget op med Maria Helsbøl og Tinna Helgadottir.

- Vores indsats var desværre ikke godkendt. Vi lavede for mange uprovokerede fejl, så det var under middel, siger Peter R. Jensen.

VEB spiller torsdag kl. 19.00 hjemme mod Skælskør/Slagelse.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen