HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



09.02.2012
VEB tabte 1-5 - møder Skovshoved i kvartfinalen

VEB tabte torsdag aften med 1-5 på hjemmebane til topholdet Skælskør/Slagelse. Da Værløse overraskende besejrede Greve på udebane, skal VEB dermed møde Skovshoved i DM-kvartfinalen - en kamp, der spilles søndag 26. februar kl. 12.00 i Arena Nord.

Det hører til sjældenhederne, at Greve snubler i egen hule, men det skete torsdag aften. Var det måske, fordi Greve hellere vil møde Aarhus/Værløse i semifinalen end VEB/Skovshoved?

Værløse må i hvert fald have spillet godt, udtalte VEB's sportschef, Peter R. Jensen, efter nederlaget til Skælskør/Slagelse.

VEB stillede op uden tre af sine største profiler, Yao Jie, Zvonimir Durkinjak og Thomas Laybourn. De var ude med skader, men ventes klar til kvartfinalen mod Skovshoved.

Gæsterne fra Sjælland manglede to spillere, men deres bredde er markant stærkere end VEB's, og derfor blev der aldrig for alvor spænding om udfaldet. Og så alligevel. Bagud 1-3 så det lovede ud, da Eric Pang vandt andet sæt over Hans-Kristian Vittinghus - samtidig med, at Lena Frier og Rikke Axelsen udlignede til 19-19 i andet sæt mod Britta Andersen og Cecilie Sentow.

Desværre tabte Frier/Axelsen med 19-21, og dermed var tredje sæt i herresinglen reelt uden den store betydning. Vittinghus vandt den ganske velspillede herresingle med 21-17, 9-21, 21-12.

Det begyndte ellers som planlagt for VEB. Peter Mikkelsen vandt 21-11, 21-19 over Kim Bruun, som dog med flere føringer i andet sæt pressede den ubesejrede VEB-spiller flot. Men Mikkelsen bevarede fatningen og noterede sig for sin 12. sejr i 12 kampe i VEB-trøjen i denne sæson. 

Skælskør/Slagelse udlignede til 1-1. I en meget flot damesingle, som VEB's Camilla Sørensen kan tage meget godt med fra, vandt Judith Meulendijks med 21-17, 21-16.

Herefter gjorde gæsterne også kort proces i herredouble og især mixeddouble. Mette Poulsen og Joachim Fischer vandt 21-10, 21-5 over Dorte Ledet og Rune Dyhr, mens Carsten Mogensen og Robert Mateusiak besejrede Nikolaj Overgaard og Nicky Back 21-15, 21-14. Som cifrene antyder en okay præstation af det undertippede VEB-par.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen