HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



05.05.2012
Forza Denmark International er kommet for at blive i Frederikshavn

Arrangørerne fra Vendsyssel Elite Badminton er meget tilfredse med dette års udgave af Forza Denmark International, der lørdag blev færdigspillet i Arena Nord. Det er en turnering, der er kommet for at blive i Frederikshavn, mener VEB' daglige leder, Peter R. Jensen.

Forza Denmark International 2012 mødte sin afslutning, da finalerne lørdag blev færdigspillet. Og det var en ovenud tilfreds arrangør, der kunne kigge tilbage på fire dage med god badminton og godt humør. 
 
- Det er gået godt. Overordnet set er jeg rigtig godt tilfreds, og det er det, jeg hører fra alle dem, vi samarbejder med: Dansk Badminton Forbund, Badminton Europe, spillerne og lederne, siger Peter R. Jensen.
 
- Det er altid lettere anden gang. Så kører man altid på rutinerne, uden at det må blive for rutineplaget. Vi ved, hvordan tingene skal være og er ikke så nervøse. Det er stort set også de samme personer, der er her i organisationen, dommerne og sådan. Så folk kender til det, og det gør tingene nemmere.
 
Turneringen, der blev afviklet for anden gang, er blandt andet sat i stand for at give unge talenter mulighed for at spille internationale kampe lige uden for det niveau, der hedder verdenstoppen.
 
Ved dette års Forza Denmark International fik unge talenter endda lov til at stryge helt til tops. Damesinglefinalen stod således mellem 18-årige Sandra-Marie Jensen og 17-årige Anna Thea Madsen.
 
Derfor kunne der være en interesse fra Dansk Badminton Forbund i at fortsætte med turneringen, mener VEBs leder, der er mere eller mindre sikker på turneringens overlevelse – også med Vendsyssel Elite Badminton som arrangører.
 
- Jeg tror, at den er kommet for at blive. Det kan jeg også høre på forbundet, for det er jo også et spørgsmål om, hvorvidt forbundet vil kaste penge i det. Som man kan se her med alle de unge, danske spillere, der får en chance for at gøre noget på internationalt plan.
 
- Vi har kontrakt på næste år, og næste års turnering skal også nok blive afholdt her. Så er det et spørgsmål om, efter vi har kigget på regnskabet for i år, hvordan det ser ud i efter næste år. Men vi har kontakt på næste år, og der er ikke nogen problemer, for det er lagt ind i det samlede budget.
 
- Det er jo et treårigt projekt, vi kører. Så turneringen er her også til næste år, og så må vi så se, om vi kan generere tilskuddene, for sponsoraterne fra Sport Event Danmark og Frederikshavn Kommune har vi kun til og med næste år. Så vi må se på, hvordan de ser på det, eller om vi må ud og finde nogle andre sponsorer.
 
Det var anden gang, at Forza Denmark International blev afviklet i Frederikshavn. Det vil den med sikkerhed også blive til næste år.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen