HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



18.12.2012
VEB tabte 2-4 til topholdet - ingen sjove julegaver

Det var som en juleaften, hvor der kun lå strømper og underbukser under juletræet. Både overraskelserne og spændingen manglede, da VEB tirsdag aften tabte 2-4 i Arena Nord til topholdet Skovshoved.

VEB var favoritter i damesingle og anden herresingle, og både Yao Jie og Peter Mikkelsen indfriede forventningerne og vandt i to sæt over henholdsvis Natalie Kock Rode og Christian Lind Thomsen.

På det tidspunkt var VEB dog allerede kommet bagud med 0-3. 

Camilla Sørensen og Thomas Laybourn håbede, at Carsten Mogensen havde jetlag i aftenens første kamp. Han var nemlig først kommet hjem fra Kina tirsdag formiddag, men vandt sammen med Julie Houmann 21-14, 21-7. 

VEB-parrets indsats må igen beskrives som "ikke godkendt". Det er tredje gang i træk, at Laybourn og Sørensen skuffer og ligner to spilllere, som hverken har motivation eller lyst til at give den en skalle for VEB i Ligaen. Kravet må være træning, træning og mere træning inden Medaljeslutspillet går i gang.

I damedouble krydsede VEB fingre for, at Lena Frier og Maiken Falk Hoffmann ville fortsætte de fine takter fra kampene mod Odense og Lillerød, men især tilbagevendte Lena Frier havde det svært og spillede under vanlig standard. 13-21, 15-21 mod Anne Skelbæk og Mette Viscovich endte kampen.

I herredouble tabte "drengene", Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak, for første gang i denne sæson i to sæt. Deres offensiv kom til kort mod Mads Conrad og Mads Pieler Kolding. Skovserne var som en levende mur. VEB-spillerne kunne simpelthen ikke afgøre boldene. 15-21, 14-21 lød cifrene.

Yao Jie holdt VEB inde i kampen med sin sejr på 21-14, 21-19. Nu var det op til Eric Pang at leverede en overraskelse i opgøret mod Jan Ø. Jørgensen. Pang indledte kampen elendigt og var bagud med 4-14. Han kom dog i gang i slutningen af første sæt og tabte "kun" 14-21. Pang fortsatte det fine spil i andet sæt og førte blandt andet 14-11 og 16-14, inden Jan Ø. efter flere effektive slag ind på kroppen af Pang vendte udviklingen, således at Pang tabte sættet med 18-21.

Bagud 1-4 reducerede Peter Mikkelsen til slutcifrene 2-4. Han vandt 21-15, 21-17 over Christian Lind. Det var VEB-spillerens 20. sejr ud af 22 mulige i VEB.

VEB slutter grundspillet på syvendepladsen. Nu venter Solrød, Greve og Aarhus AB i Medaljeslutspil B, hvor de fire hold kæmper om to pladser i kvartfinalerne. Solrød tager fire point med over, Greve to, VEB ét og Aarhus AB nul. 

VEB forventer at starte ude mod Aarhus AB mandag 28. januar, hvorefter Solrød og Greve kommer til Frederikshavn mandag 4. og mandag 18. februar.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen