HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



11.12.2007
VEB overhaler Lillerød efter 5-1 sejr i grundspillets sidste runde

VEB slutter på sjettepladsen i grundspillet efter en sejr på 5-1 i sidste spillerunde over Lillerød.

Inden kampen i Badmintonhallen i Frederikshavn var VEB ét point efter netop Lillerød. Kravet for at slippe forbi nordsjællænderne var en sejr på mindst 4-2. Lillerød behøvede "blot" tre sejre for at forsvare sjettepladsen og dermed tage to point med over i nedrykningsslutspillet.

Lillerød satsede helt klart på sejre i de tre doubler, men gæsternes plan blev knust i opgørets allerførste kamp. Efter en times hårdt fight og intens spænding vandt VEB-spillerne Rikke Olsen Siegemund og Christinna Pedersen 22-24, 21-9, 21-18 over Xi Zhang og Sara Runesten.

VEB-spillerne var ellers slemt på hælene i det meste af tredje sæt. Lillerød havde flere føringer på både tre, fire og fem point, men VEB-parret fik kontakt ved stillingen 15-15 og tog heldigvis stikket hjem.

På det tidspunkt havde Anup Sridhar bragt hjemmeholdet foran 1-0. Han vandt 21-11, 22-20 over Martin Bille, som dog overraskende tilspillede sig to sætbolde i andet sæt. Inderen holdt heldigvis hovedet koldt.

Scoretavlen viste dermed 2-0 til VEB. I begge kampe var marginalerne med VEB. Det var dejligt at være vidner til for de omkring 200 tilskuere. Alt for mange gange i denne sæson har VEB trukket det korteste strå i de jævnbyrdige kampe.

Lillerød reducerede som ventet til 1-2, da Jon Holst-Christensen og Peter Steffensen besejrede Casper Lund og Thomas Røjkjær 21-15, 21-13.

Lillerød var kommet til Frederikshavn uden sin normale første herresingle, Niels Christian Kaldau. Det skabte plads på holdet til Michael Lykke. Han vil dog næppe huske kampen i Frederikshavn for noget godt. Peter Rasmussen var flere klasser bedre end Lillerød-spilleren. VEB-profilen vandt 21-13, 21-7.

Foran 3-1 var det op til Mette van Dalm at afgøre holdkampen mod Karina Jørgensen. Den opgave sagde Mette tak for. Hun blev bedre og bedre, som kampen skred frem og vandt 21-14, 21-11. 4-1 til VEB. Nu var sjettepladsen hjemme.

Yu Qi og Robert Blair satte et fint punktum, da parret besejrede Ann Nielsen og Jacob Chemnitz 19-21, 23-21, 21-16. VEB-parret syntes på vej mod et nederlag i andet sæt, men fightede formidabelt og vandt i tre sæt.

5-1 sejren betyder, at VEB tager to point med over i nedrykningsslutspillet. Her begynder Team Vestsjælland med fire point, Lillerød har ét point, mens Horsens ingen har.

Holdene spiller hver tre kampe i slutspillet. VEB møder Team Vestsjælland hjemme samt Lillerød og Horsens ude. Når slutspillet er slut, mødes de to nederste hold i bedst af to kampe om at undgå nedrykning.

VEB-Lillerød - se resultaterne




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen