HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



24.09.2013
4-3 til VEB over AB Aarhus - Durkinjak og Eva Lee matchvindere

VEB erobrede tirsdag aften sæsonens første sejr i Badmintonligaen. Efter en vaskeægte gyser vandt VEB med 4-3 i Arena Nord i Frederikshavn over AB Aarhus, som blot var to bolde fra en 4-2 sejr og dermed alle tre point.

Matchen blev afgjort i Golden Set, hvor VEB's nye amerikanske doublespiller Eva Lee blev den store helt sammen med kroaten Zvonimir Durkinjak. VEB-parret vandt 21-15 over Rasmus Bonde og Line Kjærsfeldt. Sidstnævnte blev lidt overraskende foretrukket frem for AB's to udenlandske doubleprofiler Gabriela Stoeva og Heather Olver.

Der var dog aldrig tvivl om udfaldet. En herligt fightende og velspillende Eva Lee styrede nettet og via 4-0, 7-1 og 10-4 kom VEB foran 17-7, inden aarhusianerne - med en frustreret og protesterende Rasmus Bonde - begyndte at vise tænder. Men afstanden var trods alt for stor - og dermed blev der to point til VEB og kun ét til AB Aarhus.

Gæsterne var faktisk sølle to point fra vinde kampen med 4-2. I den afsluttende herredouble mellem VEB's Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak og AB's U19-europamestre, Oliver Babic og Kasper Antonsen, var stillingen 20-20 i tredje sæt. VEB førte 20-16, misbrugte fire matchbolde, men vandt 22-20 og tvang det rent jyske opgør ud i et Golden Set.

21-17, 18-21, 22-20 lød sejrscifrene til Overgaard og Durkinjak, som ikke spillede op til deres bedste, men trods alt vandt. Især aarhusianske Overgaard var under sit normale niveau. Han virkede nervøs. Parret har tidligere haft problemer, når de er favoritter. Dejligt, at de denne gang stod for presset. 

Stillingen var 1-1 efter første runde, som - set med VEB-øjne - både bød på aftenens største positive og negative overraskelse. VEB's mixeddouble, Eva Lee og Martin Kragh, hjemmebanedebuterede med en imponerende sejr på 21-9, 20-22, 21-16 over Kerstin Hartvig Nielsen og Rasmus Bonde. Det var AB's valg, at dette opgør skulle være aftenens første, men den kendsgerning bekom ikke Kerstin Hartvig Nielsen godt. Hun spillede nervøst, mens VEB-parret gik direkte ind i publikums hjerter med deres kompromisløse fight og optimistiske spil. Velkommen, Kragh og Lee. Vi glæder os til at følge jer i VEB-trøjen.

De kun 175 tilskuere i Arena Nord måtte til gengæld se Eric Pang lide et af sine sjældne nederlag. Hollænderen, som ellers i de seneste måneder har gjort det glimrende internationalt, lavede usædvanligt mange fejl og virkede træt i tredje sæt. VEB-spilleren tabte 11-21, 23-21, 14-21 til den velspillende Flemming Quach, som virkelig var skarp - han spillede en fantastisk kamp.

Anden runde blev også delt. Karina Jørgensen skuffede mod Line Kjærsfeldt. 17-21, 7-21 tabte VEB-spilleren, som for anden kamp i træk fik et vink med en vognstang om, at hun endnu ikke er der, hvor hun skal være. Det gælder både fysisk og spillemæssigt. 

Peter Mikkelsen har spillet bedre kampe end i aften, men sejren på 21-16, 21-18 over Kasper Dinesen var aldrig i farezonen. En dag på kontoret er vist den rigtige beskrivelse af Mikkelsens aften i Arena Nord, hvor han nu på tredje sæson er ubesejret - imponerende!

I damedouble var Maiken Falk Hoffmann og Emilie Juul Møller som ventet chanceløse mod Gabriela Stoeva og Heather Olver. VEB-pigerne tabte 5-21, 8-21, men slog ikke op i banen. Der var faktisk en del længere dueller i dette ulige opgør. 

Bagud 2-3 var presset stort på Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak, men publikumsfavoritterne klarede den altså lige akkurat.

Durkinjak nåede ikke at få mange minutters pause, for sportschef Peter R. Jensen valgte Eva Lee og kroaten til den afsluttende mixeddouble i Golden Set. Det viste sig at være et perfekt valg - og nu har også Eva Lee spillede sig ind i publikums hjerter. Jo, de spiller skam fjerbold i USA.

VEB møder allerede torsdag aften Odense på udebane. Fynboerne vandt i aften 4-2 ude over Gentofte og har dermed fem point efter to runder. 




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen