HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



05.11.2013
VEB-nederlag efter spændende Golden Set

Endnu et skuffende nederlag til Eric Pang kostede VEB sejren, da fællesholdet fra Frederikshavn/Skagen i aften tabte 3-4 på hjemmebane til Værløse.

Eric Pangs 20-22 nederlag i tredje sæt til Mikkel Mikkelsen betød, at kampen skulle afgøres i Golden Set. Her stillede VEB op med amerikaneren Eva Lee og kroaten Zvonimir Durkinjak, mens Værløse satsede på Mia Surrow og Anders Kristiansen.

Kampen var helt lige indtil 14-14. Her lykkedes det Værløse at komme foran 17-14. VEB udlignede til 18-18. Værløse tilspillede sig to matchbolde. VEB overlevede den første. Eva Lee skulle serve til Anders Kristiansen. Hun servede kort, og som i resten af kampen satsede den rutinerede Værløse-spiller benhårdt i returneringen. Det blev udslagsgivende. 21-19 til Værløse, som dermed kunne køre hjem med to point, mens VEB måtte nøjes med ét point.

Efter kampen var der frustration i VEB-lejren over, at der hverken blev dømt fejl mod Anders Kristiansen i serven eller modtagningen. Værløse-spilleren gravede hele sin rutine frem, og flot støttet af 21-årige Mia Surrow var parret lidt mere cool end VEB-duoen, som generelt servede for dårligt i Golden Set og med for lidt variation.

I hele kampen blev der dømt fem servefejl mod VEB mod nul til gæsterne. Det var der flere frederikshavnere og skagboer, som undrede sig over. Og VEB's sportschef, Peter R. Jensen, hørte til dem, der mente, at Anders Kristiansen slap billigt fra sit "frække" spil.

- Men ikke nok med det. I tredje sæt går Eric Pang fra 10-15 til 14-15, hvorefter dommeren giver Mikkel Mikkelsen lov til at holde en pause og tørre sig. Det er helt forkert og for dårligt af dommeren, ærgrede VEB's sportschef sig.

Og lad os gøre Eric Pangs kamp færdig. Han led altså sit tredje nederlag på hjemmebane i denne sæson - i tre kampe. Unægteligt nye tider for den normalt pålidelige hollænder. Han begyndte ellers fint mod Mikkel Mikkelsen, men tabte første sæt 18-21, da han lige pludselig sendte "alt" ud over især baglinjen. I andet sæt førte Eric Pang 15-8, men kom alligevel i problemer ved stillingen 17-17. Han vandt dog sættet 21-18. I tredje sæt var det Mikkel Mikkelsen, som tog teten, men han blev ramt af nerver mod slutningen og lukkede Pang ind i kampen. Pang vendte 10-15 til 19-18 og 20-19. Desværre sendte han matchbolden i nettet, hvor Mikkelsen lukkede og slukkede med cifrene 22-20. 

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige, men lige nu gælder det om at få Pang op på mærkerne igen inden torsdagens kamp i Højbjerg, siger Peter R. Jensen.

Noget er der galt med VEB-spilleren, som laver usædvanligt mange fejl, virker langsommere og nervøs. 

Stillingen efter første runde var 1-1. Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak gjorde kort proces og vandt 21-13, 21-15 over Jeppe Ludvigsen og René Mattisson. 

Værløse udlignede efter en mixeddouble, som varede en time. Eva Lee og Martin Kragh tabte 25-23, 17-21, 14-21 til de senere helte i Golden Set. VEB-parret var på vej mod sejren, da de førte 15-12 i andet sæt, men desværre holdt sjællænderne sammen på spillet, kæmpede sig tilbage og vandt.

Anden runde blev også delt. Mens Eric Pang her skuffede, noterede Karina Jørgensen sig for sin første sejr i VEB-trøjen. Hun vandt 21-17, 8-21, 21-17 over Anna Thea Madsen, som virkede hæmmet af nerver i både slutningen af første og tredje sæt. Værløse-spilleren er klart i bedre form end Karina Jørgensen, men Anna Thea Madsen evnede ikke at holde bolden i spil, og det straffede VEB-spilleren rutineret. Flot, flot.

Værløse kom på 3-2, da Tine Baun og Camilla Sørensen som ventet vandt over Maiken Falk Hoffmann og Emilie Juul Møller, men hatten af for de undertippede VEB-piger, som forskrækkede Værløse-spillerne i andet sæt. Her fulgte VEB-parret med til 14-14 og havde faktisk en stor chance for at komme foran, men det endte med et nederlag på 9-21, 17-21.

Nu var det op til Peter Mikkelsen at sikre hjemmeholdet Golden Set for fjerde kamp i træk, og en velspillende Peter Mikkelsen så sig ikke tilbage i opgøret mod Kasper Ipsen. 21-13, 21-10 lød de knusende sejrscifre til VEB-spilleren, som igen imponerede med flot spil og en vidunderlig indstilling og udstråling. Må man forsigtigt foreslå, at Pang kommer på "charme-kursus" hos Mikkelsen?

Trods nederlaget avancerer VEB til fjerdepladsen i Badmintonligaen. Se stillingen her. Fokus er dog stadig at holde sig mellem de otte bedste, og VEB er faktisk kun to point fra en niendeplads.

På torsdag 7. november gælder det bundholdet Højbjerg på udebane. 




Sæsonpremiere i Arena Nord

Tirsdag 25. august kl. 19.00:

VEB - RSL Odense OBK

ALLE skal købe billet på grund af COVID-19


VEB's hjemmebane
Her træner VEB
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen