HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



08.11.2013
Peter Mikkelsens mirakuløse comeback førte VEB på rette spor

VEB var sendt til tælling i udekampen mod Badmintonligaens bundhold, men leverede torsdag aften et bemærkelsesværdigt comeback, som spillere og tilskuere i Højbjerg sent vil glemme. Det hele endte med en 4-2 sejr til VEB.

Højbjerg førte 2-1 efter sejre i mixeddouble og damesingle. Og jubelen blandt hjemmeholdets veloplagte fans ville ingen ende tage, da Morten Brødbæk vandt 24-22 i første sæt over VEB's "borgmester", uovervindelige Peter Mikkelsen, der misbrugte fire sætbolde.

I andet sæt var Peter Mikkelsen bagud med 10-16, men kæmpede sig op på 17-17 og vandt sættet med 21-18. Han fik dog en elendig start på tredje sæt og kom hurtigt bagud med 0-5. Stillingen var også 5-11 og 11-16 i det i øvrigt meget velspillede tredje sæt, hvor dette års DM-finalist Morten Brødbæk stort set ingen fejl lavede.

Ligesom i andet sæt gav Peter Mikkelsen ikke op. Han reducerede til 16-18, men tabte herefter to bolde og havde fire matchbolde og et begejstret hjemmepublikum imod sig. Det blev 17-20, 18-20 og 19-20. Her fulgte en af mange lange dueller, og den har givet Morten Brødbæk mareridt i nat, for Mikkelsen var udspillet og lå nærmest ned på alle fire et par gange i duellen. VEB-spilleren vandt dog mirakuløst bolden. 20-20. Nyt point og matchbold til Mikkelsen. Brødbæk udlignede til 21-21. Matchbold nr. to til VEB, og denne gang smashede Mikkelsen en oplagt vinderbold i nettet. Det blev også 23-22, og tredje gang var lykkens gang for Peter Mikkelsen, som mesterligt smashede sejren hjem.

Hvilken vending. Man følte virkelig med Højbjerg-holdet. For at gøre ondt værre sluttede det hele med, at Maiken Falk-Hoffmann og Paula Lynn Obanana vandt 21-15 i tredje sæt. Derfor førte VEB pludselig med 3-2. Det var blot Maikens anden sejr i 18 ligakampe for VEB. Stærkt af Maiken og Paula, at de tog stikket hjem. 

Nu var det op til udskældte Eric Pang at sikre VEB alle tre point med en sejr over Jeppe Lund i første herresingle. Pang imponerede ikke i første sæt, men vandt dog 21-18. Midtvejs i andet sæt fandt han langt om længe rytmen igen. Der kom mere tempo på og længde på boldene. Det var skønt at se for holdkammeraterne og de 15 medrejsenede VEB-fans. Pang vandt andet sæt 21-14 og dermed sluttede eventyret med en 4-2 sejr til gæsterne.

VEB's første sejr kom i hus i herredouble, hvor Nikolaj Overgaard - tilbage på sin gamle hjemmebane - sammen med Zvonimir Durkinjak sejrede med 21-14, 19-21, 21-15 over Jakob Staal og Martin Faaborg Jensen.

Til gengæld blev VEB besejret i mixeddouble, hvor Eva Lee og Martin Kragh skuffende tabte 26-28, 22-24 til Nanna Vestergaard og Morten Bødskov. Et opgør, der ikke just var præget af klogt taktisk spil. Faktisk gjorde de to VEB-spillere det stik modsatte af, hvad de havde fået besked på. I første sæt havde VEB-parret seks sætbolde.

Så tæt var det langt fra i damesingle, hvor Karina Jørgensen førte 7-1 i første sæt, men tabte 15-21, 8-21 til Michelle Chan fra New Zealand. Efter Karinas sejr i tirsdags over Anna Thea Madsen var det i den grad højt at flyve, dybt at falde. 

Højbjerg valgte efter kampen at indgive protest mod VEB's brug af Eric Pang, selv om Badminton Danmark torsdag eftermiddag oplyste, at VEB's hollænder er godkendt som dansker i holdturneringen jf. § 16 stk. 4 i Ligareglementet. Det vil sige, at han har haft folkeregisteradresse i Danmark i fem år.

Sportschef Peter R. Jensen undrer sig over protesten, da Badminton Danmark har givet Eric Pang grønt lys til at spille som "dansker", så VEB kan bruge alle sine fire udlændinge.

- Vores 4-2 sejr står ved magt. Den kan der umuligt rokkes ved, udtaler sportschefen.

Se resultaterne af de seks kampe her.

Med sejren rykker VEB op på tredjepladsen i Badmintonligaen - se stillingen her.

VEB møder næste gang topholdet Skovshoved på udebane. Det er tirsdag 26. november kl. 19.00. Derudover mangler VEB at spille hjemme mod Greve og ude mod Gentofte.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen