HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



22.12.2013
Appeludvalgets afgørelse fyldt med fejl og misforståelser

Badminton Danmarks Appeludvalg afviser - efter 26 dages sagsbehandling - VEB's klage over Holdturneringsudvalgets kendelse i "Eric Pang-sagen". Afgørelsen kommer ikke bag på VEB, som allerede har besluttet at anke til Danmarks Idræts Forbunds Appeludvalg.

- Vi har modtaget en skrivelse på syv sider fra BD's Appeludvalg, og vi kan konstatere, at indholdet er fyldt med fejl og misforståelser, udtaler VEB's formand, Jan R. Jensen.

Først og fremmest provokerer dette afsnit: "Det er Appeludvalgets opfattelse, at både Holdturneringsudvalget og VEB ikke har været eller burde have været opmærksom på denne periode uden dansk folkeregistrering".

Afsnittet handler om de to måneder, hvor Eric Pang manglede en folkeregisteradresse i Danmark. Netop denne periode har VEB hele tiden været opmærksom på, hvilket vi også orienterede BD om helt tilbage i maj og igen i september.

- Dette er sagens kerne. Vi har intet skjult om hullet på to måneder. Det har vi også redegjort for i vores appel. Vi beskriver præcist, hvordan vores dialog var med Kim Hansen, som er sekretær i BD. Appeludvalgets vurdering er derfor en kæmpe provokation for os, understreger Jan R. Jensen.

Appeludvalget skriver desuden: "Appeludvalget kan endvidere ikke godkende, at Eric Pang kan bruges i den ny holdkamp mellem VEB og Højbjerg."

- Igen bliver vi provokeret. Appeludvalget kan ikke forbyde os at bruge Eric Pang. Han har intet gjort forkert. Igen mister vi respekten for Appeluvalget og Badminton Danmark. Desuden er det jo lidt sent at fortælle os 22. december, at vi ikke må bruge Eric Pang, for omkampen var programsat til 17. december, siger Jan R. Jensen og ryster på hovedet.

Appeludvalget mener heller ikke, at den såkaldte Bosman-sag kan bruges i den aktuelle sag. Udvalget har forgæves bedt om dokumentation for, at Eric Pangs ansættelse som ligaspiller i VEB er hans hovedbeskæftigelse. 

Udvalget skriver dog: "Appeludvalget må afslutningsvis opfordre BD’s Hovedbestyrelse til at gennemgå Badmintonligareglementets og Holdturneringsreglementets udlændingeklausuler for så vidt angår statsborgere fra andre EUmedlemslande, således at de bringes i overensstemmelse med reglerne om EU borgerrettigheder, herunder reglerne om fri bevægelighed for statsborgere i EU’s medlemslande".

-
Det er fint nok, at de vil gennemgå reglementet, men udvalgets forsøg på at sige, at EU-reglerne ikke gælder for Eric Pang er noget mærkeligt noget, synes Jan R. Jensen.

Appeludvalgets afgørelse betyder - indtil videre - at VEB slutter på niendepladsen i grundspillet og dermed skal møde Højbjerg og nr. 1 og 2 i 1. division om to pladser i Badmintonligaen 2014/2015.




Sæsonpremiere i Arena Nord

Tirsdag 25. august kl. 19.00:

VEB - RSL Odense OBK

ALLE skal købe billet på grund af COVID-19


VEB's hjemmebane
Her træner VEB
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen