HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



04.02.2014
Sejr i herredouble, da VEB tabte 1-5 i Aarhus

VEB's reservespækkede hold fik som ventet ingen point med hjem fra Aarhus i sæsonens sidste kamp. VEB tabte 1-5 til AB Aarhus. Herredoublen Martin Kragh/Nikolaj Overgaard sørgede for, at VEB kom på tavlen.

I den for VEB betydningsløse kamp stillede holdet op uden Eric Pang, Zvonimir Durkinjak og Karina Jørgensen. Det betød, at Nikolaj Overgaard spillede sammen med Martin Kragh, og parret vandt 22-20, 17-21, 21-16 over Kasper Antonsen og Oliver Babic.

Sejren faldt, da VEB netop var kommet bagud med 0-4. Noget skuffende kunne Peter Mikkelsen intet stille op i første herresingle mod Flemming Quach. 11-21, 10-21 tabte Peter Mikkelsen, som dermed ikke ligefrem fik den bedste optakt til DM, som begynder på torsdag i Grindsted.

Heller ikke Frederik Aalestrup kunne stille noget op i anden herresingle, som han tabte 14-21, 13-21 til Kasper Dinesen.

Med de to nederlag var det i den grad op ad bakke, og det blev lynhurtigt 3-0 til hjemmeholdet, da Line Kjærsfeldt knuste Lærke Folsted 21-4, 21-7.

Maiken Falk Hoffmann og Emilie Juul Møller bed glimrende fra sig i damedouble, inden de tabte 16-21, 17-21 til Kerstin Hartvig Nielsen og Gabriela Stoeva.

I aftenens sidste kamp tabte Dorte "comeback-igen-igen" Ledet og debutanten Rein Ridder med de absolut hæderlige cifre 13-21, 18-21 til Heather Olver og Rasmus Bonde.

Nederlaget var VEB's sjette i træk. Sæsonen er forbi. En sæson, som vil blive husket for Badminton Danmarks langsommelige og stærkt kritisable behandling af den såkaldte Eric Pang-sag. Først da sagen havnede i DIF-Idrættens Højeste Appelinstans skete retfærdigheden fyldest, men da var VEB blevet mentalt knockoutet.

Aftenens kamp var også den sidste - i hvert fald i denne omgang - med Peter R. Jensen i spidsen for VEB. Han rejser snarest til New Zealand, hvor han skal være cheftræner i Waikito Badminton Association, ligesom meget tyder på, at han bliver landstræner i New Zealand, der ligger godt 18.000 kilometer væk fra Danmark.

Held og lykke, Peter. Og tak for alt. 




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen