HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



09.02.2016
20-årige Victor Svendsen afløser Peter Mikkelsen i VEB

20-årige Victor Svendsen afløser rutinerede Peter Mikkelsen i Vendsyssel Elite Badminton. Det blev afsløret umiddelbart inden tirsdagens kvartfinale i Arena Nord mellem VEB og Værløse.

Peter Mikkelsen meddelte allerede inden sæsonen, at det blev hans femte og sidste som VEB-spiller. Det er en tung arv at skulle løfte, for Peter Mikkelsen - med øgenavnet "Borgmesteren"- har været en særdeles populær spiller i Vendsyssel.

- Vi er dog yderst tilfredse med, at det er lykkedes at lave en aftale med Victor Svendsen. Vi er overbeviste om, at han også blive en spiller, som publikum holder af, siger VEB's formand, Jan R. Jensen.

Victor Svendsen har fået sin badmintonopdragelse i Hjørring, men skiftede for fem år siden til Ikast, hvor han har spillet siden. Han ligger nr. 18 på den danske rangliste. Ved DM i sidste uge besejrede han i første runde Rasmus Messerschmidt, som er 1. single på Værløses ligahold, og i anden runde havde han to sætbolde mod den senere DM-vinder Rasmus Fladberg.

- Victor er ung, sulten og talentfuld, og han bliver en interessant spiller at følge i den kommende sæson. Desuden er vi rigtigt glade for, at vi får endnu en vendelbo på holdet. Dem vil vi gerne have flere af, fortæller Jan R. Jensen.

Victor Svendsen blev præsenteret som en stor overraskelse for næsten alle i Arena Nord, da han - i forbindelse med præsentationen af VEB's hold mod Værløse - blev kaldt frem for at overrække en afskedsgave fra VEB til Peter Mikkelsen.

En time tidligere mødte borgmester Birgit Hansen, Frederikshavn Kommune, op til spisningen i VEB's Erhvervsklub. Hun "krævede" borgmesterkæden tilbage, og Peter Mikkelsen parererede ordre, selv om det kneb med at få kæden af. Det måtte den rigtige borgmester hjælpe med.




Sæsonpremiere i Arena Nord

Tirsdag 25. august kl. 19.00:

VEB - RSL Odense OBK

ALLE skal købe billet på grund af COVID-19


VEB's hjemmebane
Her træner VEB
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen