HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



23.03.2017
TSS-træner efter gyser i Arena Nord: - Vi var ved at tabe 4-0

Vendsyssel Elite Badminton førte 3-1 i den afgørende semifinale mod Team Skælskør-Slagelse, som dog både fik udlignet til 3-3 og bagefter vandt Golden Set om pladsen i DM-finalen 4. maj.

Ét sæt til 21 afgjorde altså efter en lang sæson, at Team Skælskør-Slagelse nu er klar til klubbens fjerde DM-finale på fem år, mens VEB prøver at trøste sig med, at klubben aldrig har været tættere på en plads i Guldmatchen, som sendes direkte på TV2 Sport.

Spændingen i Golden Set udeblev. Velspillende Line Kjærsfeldt og Anders Skaarup vendte 1-2 til 8-2 mod Maria Helsbøl og Jacco Arrends. Herefter så sjællænderne sig aldrig tilbage. De vandt 21-11. Stor jubel i TSS-lejren, der også bestod af en håndfuld medrejsende tilskuere, mens resten af de 800 tilskuere slukøret forlod Arena Nord.

- Den er hård for VEB, og jeg har ondt af spillerne. Det er ikke sjovt. De var så tæt på. Vi var presset helt vildt i dag. VEB har leveret en fantastisk indsats i denne sæson og gjort det meget svært for os. I tre kampe har vi ikke formået at slå VEB. Vi har tabt og spillet to gange uafgjort. VEB har et enormt bredt hold, og vi kunne ikke have sagt noget, hvis det var blevet dem i stedet for os, der kom i finalen, udtalte TSS-træner Steen Pedersen efter sejren i Frederikshavn.

VEB fik en drømmestart og kom foran 2-0. Clara Nistad vandt 21-2, 21-2 over Camilla Juhler Kristiansen i endnu en pinlig damesingle. Samlet har TSS fået syv point i fire sæt mod VEB i semifinalerne. Raul Must øgede til 2-0 ved at vinde med 21-7, 21-23, 21-17 over Scott Evans. En underholdende og spændende kamp, hvor Raul Must i første sæt ramte sit højeste niveau i hele sæsonen. Esteren havde matchbold i andet sæt, men Scott Evans tvang kampen ud i et afgørende sæt. Her lignede ireren i flere situationer en vinder, men Raul Must fandt linjerne i de afgørende dueller og blev fortjent hyldet af det medlevende publikum. 

Victor Svendsen imponerede mod Hans-Kristian Solberg Vittinghus. Hjørringenseren tog første sæt med 21-18 og var foran med 10-8 i andet sæt. Her drømte publikum om en 3-0-føring til hjemmeholdet. Vittinghus bragte sig foran med tre point, men "Viggo" kom op på 17-18. Her var Vittinghus groggy, men han vandt kampen på sin rutine. Desuden var Victor Svendsen - lidt mærkeligt - mere træt end sin ældre modstander. Måske tempoet var lidt for vildt i første sæt.

Der blev 3-1, da Maria Helsbøl og Lasse Mølhede kørte over Josephine van Zaane og Joachim Persson. 21-12, 21-9 var en noget større sejr forventet. Nu var VEB "kun" en sejr fra Guldmatchen på Frederiksberg. Desværre kom den sejr aldrig.

Jacco Arends og Zvonimir Durkinjak tabte 13-21, 16-21 til velspillende Kim Astrup og Anders Skaarup. TSS-parret var topmotiveret - muligvis fordi VEB turde udfordre verdensranligstens nr. ni. Stærkt spillet af Skaarup og Astrup.

Nu var det op til den nysammensatte damedouble Emma Wengberg og Beiwen Zhang at vinde over stærke Mette Poulsen og Line Kjærsfeldt. VEB's svensker er desværre p.t. i noget af en servekrise, og det gjorde betingelserne lidt for vanskelige. Foran 13-12 i tredje sæt turde VEB's fans dog for alvor at tro på sejren, men Wengberg og Zhang tabte 17-21, 21-15, 15-21.

- Vores stjerner steppede op, da kampen skulle afgøres. De leverede virkelig varen, da det gjaldt. Det havde vi også håbet på ville ske, men vi kunne også have tabt 4-0, for vi var presset, erkendte TSS-træner Steen Pedersen.

Ved siden af ham sad VEB-træner Morten Olsen:

- Der er ikke så meget at sige. Vi gjorde alt rigtigt, og spillerne leverede alle varen. Vi ærgrer os selvfølgelig helt vildt, for vi havde tydeligvis chancen for at vinde kampen.

VEB skal nu spille bronzekamp onsdag 3. maj - formentlig på hjemmebane mod Solrød. Det afgøres fredag aften.

Se alle kampens resultater.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen