HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



21.04.2017
16-årig VEB-spiller vinder EM-guld i både damesingle og -double

16-årige Sophia Grundtvig, Vendsyssel Elite Badminton, strøg fredag eftermiddag til tops i både damesingle og -double ved det uofficielle EM for U17-spillere, der afvikles i Kolding.

I damesingle blev det til en sejr i to sæt over Frederikke Lund, Solrød Strand.

VEB-spilleren var bagud med 6/11 i første sæt, men med hele 11 point i træk lukkede Sophia Grundtvig reelt første sæt, som blev vundet med 21/18. I andet sæt fulgtes de to spillere ad til 5/5. Her tog Sophia Grundtvig et ryk til 11/7, som efterfølgende blev udbygget til 17/11, og VEB-spilleren sikrede sig på sin femte matchbold titlen og sejren med 21/17.

Sophia Grundtvig har ikke afgivet et eneste sæt i hele turneringen, hvilket understreger hendes klasse.

- Sophia har haft en forrygende sæson med stribevis af flotte sejr, debut på vores ligahold og nu denne EM-sejr som kronen på værket, udtaler VEB's formand, Jan R. Jensen.

Senere fredag strøg Sophia Grundtvig og Frederikke Lund tops i damedouble. I finalen slog de tyskerne Maria Kuse/Emma Moszczynski (seedet 3/4) med cifrene 21/18, 21/18.

Hermed fuldførte Sophia Grundtvig en meget flot præstation og blev dobbelt guldmedaljevinder i Kolding. Finalen i damedouble blev en tæt affære, men heldigvis var Sophia og Frederikke de stærkeste i de afgørende dueller. Parret har virkelig fundet hinanden under mesterskaberne og selvom de var useedede, så har de slået seedede par lige fra første runde. Det er virkelig klasse. 




Søndag 26. januar

VEB - Solrød

Bemærk, at kampen muligvis flyttes

Gratis entré





VEB's hjemmebane
Her træner VEB
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen