HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



05.10.2017
Fem Skovshoved-spillere i top 7 på verdensranglisten

I aften møder VEB de danske mestre på udebane. Skovshoved har fem spillere, som ligger i top 7 på verdensranglisten. Til sammenligning har VEB kun én spiller i top 40.

Selv om det er sidste sæsons guld- og bronzevindere, som tørner sammen, virker styrkeholdet alligevel som en fodboldkamp mellem Barcelona og AaB. Skovshoveds hold er frygtindgydende, og de går da også på banen i aften med to 6-0-sejre i frisk erindring.

Smag lige på navnene Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl, Carsten Mogensen, Mads Conrad og Mads Pieler Kolding. Alle blandt de p.t. syv bedste i verden. Dertil kommer Sara Thygesen, nr. 20 i verden i damedouble og 15 i mixdouble.

De bedste VEB-spillerne ligger nr. 46 (Jacco Arends), 47 (Cheryl Seinen) og 51 (Clara Nistad/Emma Wengberg).

I de tre singler er Skovshoved lidt mere humane. Mette Poulsen er dog dansk mester og nr. 37 på verdensranglisten. Hun ligger nr. to på den danske rangliste, som føres af Beiwen Zhang, der er nr. 11 på verdensranglisten. Tager VEB's amerikaner singlesejr nr. 17 i 17 ligakampe? Det håber vi.

I herresingle råder skovserne over Emil Holst og Rasmus Gemke. De er nr. 38 og 64 i verden. Til sammenligning er Raul Must og Victor Svendsen nr. 53 og 99. Emil Holst ydmygede i marts legendariske Lin Dan i to sæt ved German Open, og for halvanden måned siden var Emil Holst tæt på at besejre kineseren igen ved VM. Holst og Gemke har vundet alle deres ligakampe i to sæt i denne sæson. Must og Svendsen har kun én sejr hver.

Badmintonbladets ekspert tipper 5-1 til Skovshoved. Det ligner et realistisk gæt. Se de to holdopstillinger her.

Der er kampstart kl. 19.00 i Klampenborg - kampen livestreames her.




Torsdag 9. november kl. 19.00:

VEB - Solrød Strand

Spillested: Arena Nord, Frederikshavn

VEB-Nyhedsservice
badminton academy
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen