HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



01.12.2017
Tre point i Aarhus bringer VEB op på fjerdepladsen

Med en 4-2-sejr i Højbjerg sikrede Vendsyssel Elite Badminton sig fredag aften definitivt en plads i DM-kvartfinalerne. VEB avancerede endda til fjerdepladsen og er kun to point efter Aarhus AB, som VEB tirsdag aften møder i Frederikshavn.

- Vi er glade. Vi hev igen de nødvendige ressourcer frem, jubler trænerduoen Casper Lund og Allan Kolbro Nielsen i bilen på vej hjem fra Aarhus.

VEB fik en drømmestart og bragte sig foran 3-0 i Aarhus, men Højbjerg reducerede til 2-3 og vandt endda første sæt i aftenens sidste kamp, damedouble. Heldigvis - set med VEB-øjne - trak Clara Nistad og Emma Wengberg det længste strå. De vandt 15/21, 21/13, 21/18 over Marie Louise Steffensen og Gabriella Bøje.

Det var første gang i fire forsøg i denne sæson, at VEB kunne køre hjem til Skagen med alle tre point fra en udekamp.

Ud over den afgørende gevinst i damedouble vandt VEB de tre singler. Beiwen Zhang hentede som ventet en jubilæumssejr. Amerikaneren slog Iben Bergstein med 21/18, 21/17. I andet sæt var VEB-spilleren ellers bagud 6-13 og 9-15. Det var Beiwen Zhangs 20. sejr i 20 singler i Badmintonligaen.

Raul Must øgede til 2-0 ved at vinde 21/16, 22/20 over Kasper Dinesen, Det var ellers en kamp, som hjemmeholdet havde valgt skulle spilles i første runde. Normalt et signal om, at her satsede aarhusianerne på en sejr, men VEB's ester er flyvende i øjeblikket i ligaregi. Raul overlevede to sætbolde i andet sæt.

Victor Svendsen gjorde det til 3-0 i anden herresingle. Han slog Ramon Garrido 21/18, 21/23, 21/15.

Højbjerg gav dog ikke op. De reducerede til 2-3 med sejre i herredouble og mixdouble. Jacco Arends og Zvonimir Durkinjak blev slået 24/26, 17/21 af Anders Skaarup Rasmussen og Oliver Leydon-Davis. VEB-parret misbrugte flere sætbolde i første sæt. Cheryl Seinen og Lasse Mølhede tabte 12/21, 13/21 til Alexandra Bøje og Mathias Bay-Smidt. Utilfredsstillende cifre set med VEB-briller.

Ifølge Casper Lund havde doublerne problemer med langsomme bolde.

- Højbjerg-spillerne er vant til at spille med de bolde, men vi sled med at afgøre duellerne, siger Casper Lund.

Allan Kolbro Nielsen roste især herresinglerne Raul Must og Victor Svendsen, men fremhævede også Beiwen Zhangs kampvilje. Hun er tydeligvis ramt fysisk af et hårdt program. Alligevel kæmpede hun endnu en sejr hjem.

I den afgørende damedouble vendte Clara Nistad og Emma Wengberg kampen med fuld koncentration, mere længde på boldene og støtte aggressivitet.




Bronze-kamp:

VEB - Højbjerg

Tirsdag 17. april kl. 19.00 i Arena Nord

VEB-Nyhedsservice
badminton academy
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen