HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



05.12.2017
Must-sejr over Anders Antonsen sikrer VEB alle tre point

Med sin fjerde sejr i træk rykkede Vendsyssel Elite Badminton tirsdag aften op på tredjepladsen i Badmintonligaen. En skade satte en stopper for Beiwen Zhangs status som ubesejret i damesingle i ligaen, men Raul Must sikrede alligevel VEB alle tre point, da han besejrede Danmarks nye verdensstjerne, Anders Antonsen.

Beiwen Zhang sagde tak for kampen til Trine Villadsen ved stillingen 5-11 i første sæt. Dermed reducerede gæsterne fra Aarhus til 2-3. Nu skulle formstærke Raul Must vinde over Anders Antonsen for at undgå et Golden Set. Den 20-årige aarhusianer var tydeligvis ikke på toppen, men det skal ikke ødelægge glæden over Raul Musts sejr på 19/21, 21/14, 21/15. Den 30-årige ester spillede klogt og rutineret. Efter et skuffende sæsonudlæg har han udviklet sig til en matchvinder og pointsluger for VEB.

- Vi viser, at vi er gode som hold. Beiwen måtte give op, men så vi var andre, der præsterede, og det kendetegner vores hold, mener Victor Svendsen.

Han åbnede kampen på flotteste vis. Hjørringgenseren jagtede revanche mod sin gode kammerat David Kim Kristensen, som i februar sendte VEB-spilleren ud af DM. I aften var Victor Svendsen dog helt på toppen med en perfekt taktik, som sendte David Kim Kristensen rundt i alle fire verdenshjørner. Han blev regulært udspillet af Victor Svendsen.

VEB tabte til gengæld skuffende herredoublen. Jacco Arends/Zvonimir Durkinjak tabte 21/19, 17/21, 17/21 til velspillende Kasper Antonsen/Philip Seerup. VEB-parret ramte ikke det forventede niveau, og det blev straffet af en især stærkt spillende Kasper Antonsen.

Clara Nistad/Emma Wengberg bragte sikkert VEB foran 2-1. Volvo-pigerne besejrede Anne Katrine Hansen/Emilie Furbo med 21/14, 21/16.

Det blev også - efter en lang og jævnbyrdig kamp - 3-1 til hjemmeholdet. Cheryl Seinen/Lasse Mølhede vandt 23/21, 18/21, 21/17 over Cecilie Bjergen/Mathias L. Hansen.

Se resultaterne her.

Se stillingen her.

Der resterer én runde af grundspillet. VEB ligger på tredjepladsen, ét point foran Aarhus AB og Skælskør/Slagelse og ét point efter Solrød. Torsdag aften skal VEB en tur til Gentofte, der kæmper for ikke at havne i nedrykningsspillet.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen