HOVEDSPONSORER
NÆste hjemmekamp



Bold- og tøjsponsor



Facebook



07.12.2017
Sidste runde i grundspillet: VEB forsvarer tredjeplads

Vendsyssel Elite Badminton forsvarede tredjepladsen i grundspillets sidste spillerunde, selv om holdet tabte 3-4 i Gentofte efter Golden Set.

- Vi fokuserer ikke så meget på denne kamp. Vi slutter på en flot tredjeplads i grundspillet. Vi viser for anden sæson i træk, at vi er et stærkt hold med mange strenge at spille på, når vi er i stærkeste opstilling, udtaler træner Allan Kolbro Nielsen.

Fem af de seks kampe gik som forventet, men en syg Victor Svendsen kunne slet ikke finde de flotte takter fra tirsdagens kamp mod AB Aarhus. Han tabte 16/21, 18/21 til Mads Christophersen efter en kamp, som var frustrerende at følge, da VEB-spilleren manglede fokus og overblik, ligesom han lavede for mange nemme fejl. Men med sygdom i kroppen er det altså heller ikke nemt.

Kampen skulle dermed afgøres i Golden Set, og her tabte Jacco Arends/Zvonimir Durkinjak med 19/21 til Frederik Colberg/Joel Eipe. VEB-parret havde flere føringer, senest ved 16-14, men Jacco og Jak bliver i for store perioder passive. De har nu spillet en del kampe sammen, men vi venter stadig på forløsningen.

De vandt ganske vist sikkert i to sæt over Joel Eipe/Jim Laugesen, men det var uden at imponere. Durkinjaks normale vildskab mangler i denne konstellation. Vi skal have kroaten til at være bagved, men det sker for sjældent.

Volvo-pigerne Clara Nistad/Emma Wengberg vandt også enkelt i to sæt. Ud over Victor Svendsen tabte VEB i mixdouble, hvor Cheryl Seinen/Lasse Mølhede fik 2 x 14 mod Line Christophersen/Frederik Colberg, som har vundet syv ud af ni mixdoubler i grundspillet - flot. 

VEB's 20-årige debtant, Line Philipsen, fik kærligheden at føle som afløser for skadede Beiwen Zhang. Line tabte 3/21, 4/21 til Sofie Holmboe Dahl. Der er langt fra 3. division til Badmintonligaen.

Bagud 2-3 var det igen op til Raul Must at spille en nøglekamp, og esteren understregede, at han er i gang med sin bedste sæson i Badmintonligaen. Efter en lang, tæt og opslidende duel vandt den 30-årige VEB-spiller med 21/18, 19/21, 21/15 over Joel Eipe. Det var Rauls femte sejr i træk.

De danske mestre fra Skovshoved vinder grundspillet med maksimumpoint og vælger modstander først i kvartfinalerne. Her står valget mellem Skælskør/Slagelse, Greve, Gentofte og Højbjerg. Alt tyder på, at Skovshoved og Solrød foretrækker at møde de to sidstnævnte. Sker det, skal VEB vælge mellem Skælskør/Slagelse og Greve. Klubberne afgiver deres ønsker senest torsdag i næste uge.

Slutstilling i grundspillet.





Tirsdag 27. november kl. 19.00 i Arena Nord:

VEB - Team Skælskør-Slagelse

VEB-Nyhedsservice
badminton academy
NYT FRA BADMINTONLIGAEN


Design and powered by IdeFA Gruppen